Indlæg tagget med ‘indkøb’

Nye Hortensia

torsdag, 9. maj 2013

Jeg har købt stort ind og er nu ejer af 18 stk. Have-hortensia ved indgangen mellem rosenbuerne. Jeg ved ikke meget om de Hortensia jeg har købt, andet end det er Havehortensia. Sort og præcis farve kender jeg ikke. Men det med farven er vist også lidt specielt for Hortensia, da det afhænger af jordtypen.
Jeg håber bare mine holder sig til det limegrønne og hvide.
Og jeg håber også at de klare vinteren og igen vil blomstre til næste sommer.

Jeg har købt dem til en flad 20’er i Billig Blomst ved Viborgvej i Århus.
Et sted jeg varmt kan anbefale ! De har nogle meget billige priser og et stort og flot udvalg.

 

En lille forårs video

tirsdag, 2. april 2013

En kort film fra drivhuset, hvor der har været forårstæmning i et par uger.
Den lokale Netto har haft Hornvioler til 5 kr for 10 stk i en bakke. Jeg købte 150 stk :-)
Udover det har jeg rigtig mange Hyacinter, som giver orangeriet den skønneste duft.

Kastanjehegn

onsdag, 29. februar 2012

I mandags bestilte jeg kastenjehegn fra Bilka og i dag onsdag kom der så en fragtmand med det.

Længe har jeg ønsket mig et katanjehegn til “køkkenhaven”, som nok rettere skal hede “Dahliahaven”….

Kastanjehegn kostede før en del…ca 1100 kr – 1400 kr for 10 meter og så kom der fragt oveni på over 500 kr !

Bilka har nu 10 meter for 499 kr og 50 kr i fragt  hvis man vælger at få det leveret.
Måske hænger pris og kvalitet nok en smule sammen?
Men syntes nu man gør et kup i Bilka !

OPDATERING den 3. marts:
Jeg blev af Helle gjort opmærksom på at Bilka har set prisen ned til 399,20 kr.
Så ringede til Bilka og kort efter sendte de en kreditnota… Super service af Bilka !

Jeg har  lavet en prøve opstilling af hegnet, som ses på billederne.
Det skal nok blive rigtig godt når jeg får sat det rigtigt op og når hegnet får den patinerede grå farve.

Vase til Roser

onsdag, 15. juni 2011

Jeg har i den lokale Netto fundet denne smarte vase.
I vasens låg er der en masse huller hvor man putter blomsterstænglen ned i, på den måde vælter blomsterne ikke rundt.

Rødlerspotter

søndag, 17. april 2011

Jeg har en del urtepotter i rødler… Faktisk over 500 når de bliver talt sammen.
Nogle af dem bliver solgt når og hvis jeg laver mit lille plantesalg midt i maj.

Enkelte har spurgt om det ikke er meget dyrt når jeg bruger rødlerspotter i stedet for plastikpotter?
Men jeg syntes ikke det kost alverden og slet ikke når man kan finde potter med 11 cm i diameter til 1 kr.
En plastpotte i den størrelse koster snildt op til 30 – 50 øre.

Her er min samling og med den pris jeg har givet:

12 x 17 cm 100 stk til 3,98 kr

11 x 10 cm 300 stk til 1 kr

10  x 8 cm til 2,5 kr (sælges enkeltvis)

7 x 7 cm 48 stk til 2,88 kr

5 x 5 cm 48 stk til 2 kr

De fleste har jeg købt som restlager eller i Gul og Gratis.

Men 10 x 8 cm potterne, som har en del patina, har jeg købt i Tilst ved Århus.
Butikken ligger bag Bauhaus og der sælges rigtig mange rødlers/terrakotta krukker og potter.
Jeg har købt de små lerpotter både i år og sidste år.

Katten af tønden

mandag, 4. april 2011

…eller mere korrekt “Trunte på whiskytønde”.

Jeg har været ude at investere i en STOR whiskytønde, som er 90 cm i diameter midt på.
Den skal halveres og  bruges til mine to “Claus Dalby stativer”, som er 75 cm i diameter.
Det var slet ikke meningen at jeg skulle op på de størrelser, men det ene tog det andet.

I får også lige 3 HDRi billeder af mine Krokus og indgang.

Fejlfarvede Krokus

onsdag, 30. marts 2011

I efteråret købte jeg bla. 500 “Cream Beauty”,  hos Bulbi.
De er nu kommet op..og det viser sig at det bestemt ikke er “Cream Beauty”, men i stedet en hvid type Krokus.
Øv øv… Sendte en mail til Bulbi og fik det svar at jeg kunne få nogle nye “Cream Beauty” til efteråret.
Jeg har ikke lyst til at grave de hvide op for at lægge de nye Krokus ned.
Så jeg forslog at jeg kunne få et tilgodebevis til efteråret, så jeg kunne købe nogle Tulipaner i stedet.
Men ak nej, de vil kun give det halve af hvad “Cream Beauty” var værd.
Så til efteråret står jeg med 500 stk. “Cream Beauty”, som jeg ikke ved hvor skal være…

Nordens oliven fra Bilka

mandag, 28. marts 2011

…Eller Prydpære og Pyrus salicifolia ‘Pendula’ på latinsk.

I går var jeg en tur i Bilka, for at købe et Nordens oliventræ, som Claus Dalby har skrevet så rosende om.

Der skulle have været to forskellige, et på 120 cm og et på 180 cm.
Jeg kunne kun finde det på 120 cm, så  sådan et blev det.

Ved ikke helt hvad jeg havde forstillet mig, men måske en lidt støre trækrone…
syntes den så lidt spinkel ud på alle dem de havde.

Plantede træet i en stor krukke, uden jeg ved om det kan lade sig gøre….?