Her er årets græskar høst:
Der er både pyntegræskar og almindelige græskar, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal stille op med?
Nogle gode forslag eller opskrifter?
Taget i bettrækning af at jeg i alt havde 6 planter syntes jeg ikke udbyttet er særligt stort.
Petroleumslampen er på billedet for at man nemmere kan se størrelsen på mine græskar.
Det største græskar vejer 12,5 kg.
Tags: græskar
Jeg så Cotton garden om søndagen og han lavet en kage, hvor han først bagte græskaret med smør og lidt sukker og senere kom det i en almindelige sandkage dej som han bagte på almindelig vis. Det så lækkert ud.
Men ellers til pynt.
Mmmmm det lyder lækkert Lea… jeg googler lige nogle opskrifter :-)
Græskar skal have rigtig meget næring, nogle planter dem ligefrem i den kompost der blot venter på at det 2 år er gået, rigeligt med vand og varme, så skal du bare se vækst og lange udløbere.
Man kan lave tærter, suppe og brød med en god holdbarhed.
Jeg undre mig over der kun er kommet et græskar på hver plante og det gælder også pyntegræskanere. Jeg husker som barn at der kom en masse på en plante. Men måske er det, som du siger Henrik, gødningen der mangler
Nogle af planterne blev ret lange, en voksede op i en af rosenbuerne og en voksede over hækken og over på naboens tag.
Kære Jesper!
Velkommen tilbage fra Holmekollen:o)
Imponeredne græskar du viser her:o) Jeg har en svaghed for de flotte, dekorative græskar. Da min datter var yngre (og gik op i andet end computere ) holdt vi Halloweenfester for pigerne i klassen. Det var skønt at pynte haven op med lygtemænd i alle former og farver. Jeg synes det er en rigtig skøn efterårsbeskæftigelse, at lave disse lygter – og selvom det rager min datter en høstblomst, om mor pynter haven op med mindst 20 lygtemænd nu, så tror jeg ikke, at jeg kan dy mig for at flippe ud med græskar-deko-kniven igen iår. Det er så stemningsfuldt i haven. Nu ved jeg ikke om du har børn, Jesper. Hvis ikke, kan du måske låne et par stykker – og så kan I udskære de mest fantasifulde og stemningsfulde Jack O` Lanterns og pynte kolonihaven op med dem ……og holde en lille fest:o) I så fald….husk at tage nogle billeder til os blogomaner, please!:o)
Kærlige hilsner og tanker,
TANTE GRØN
Hej Tante Grøn !
Tak for velkomsten. Dejligt at være hjemme igen efter nogle dage i Oslo.
Jeg har desværre ingen børn, men jeg er sikker på at Anders og Anemone, som bor lige i nærheden gerne vil være med til det. Så måske kommer der billeder af det? Jeg vil dog ikke love noget, skal jo lige have lov til at låne dem, af de søde forældre…
Det lyder rigtig hyggeligt og flot med alle de “lygtemænd” !
…og hvor gad jeg godt at du havde en blog jeg kunne følge med i !!!
Kunne du ikke have lyst til det?
Hvis det er lidt problemer med det tekniske er der nok nogle der vil hjælpe dig i gang…mig selv inkl… og måske din datter?
Jeg så engang nogen, som dyrkede KÆMPE græskar, som snittede et lille hak i stænglen og der igennem fodrede græskarene med næring for at få dem store nok. Jeg har heller ikke fået uanede mængder græskar men har heller ikke gjort noget særligt for at fremme det i form af x-tra gødning.
Hader syltede græskar, så jeg plejer at lave græskar-bacon suppe eller lygtemænd af dem.
Ja, jeg tror hellere ikke lige der går husmor i den og de bliver syltede :-D
Det kunne være sjovt med et rigtig stort græskar..måske man skulle finde sig sådan nogle kæmpe-græskar-frø på nettet?
Kære Jesper!
Tusind tak for din store tiltro til mine tekniske evner:o)og til din tro på, at jeg ville have noget at byde ind med, hvis jeg selv havde en blog:o) Hvor er det umanerlig sødt at dig, at tilbyde din tekniske bistand, hvis jeg en dag vælger, at lave min egen blog. Det blev jeg meget glad og rørt over at høre. Men jeg er altså også en virkelig virkelig lousy fotograf:o) Det er både tidsnød og teknisk ubegavelse, der hindrer mig i at lave min egen blog. Men hvem ved, hvad fremtiden bringer………man skal jo aldrig sige aldrig. Og nu ved jeg ihvertfald at DU ville gide at læse med, hvis det var:o) Dejligt:o)
De kærligste hilsner og tanker og en god start på den nye måned:o)
TANTE GRØN
Så må vi samle ind til et aftenskolekursus i fotografering :-)
En skam du bor så langt væk, for ellers gad jeg godt blogge om din have, den lyder så spændene og smuk.
Desuden tror jeg der sker noget mere i din have end i min.
Så må jeg ønske at der kommer nogle flere timer i døgnet…for jeg er sikker på at du kan lære at lave en (simpel) blog.
Jeg kan finde på masse af anvendelsesmuligheder. Du kan riste i ovnen sammen med rodfrugter, løg og kartofler som tilbehør til en bøf eller andet. Du kan sylte dem, og bruge som asier. Du kan lave tærte, curry og suppe i massevis. Jeg kan sagtens finde opskrifter til dig, men google ovenstående, og der er masser. Løber du helt tør, så har jeg masser.
Græskar var noget af det, jeg aldrig nåede at prøve at dyrke i min have. Prøvede dog Squash med stor succes. Skønne at have i fryseren til næsten alting. Håber du får lavet noget lækkert af dine, som er rigtig fine synes jeg.
Kære Jesper!
Du er ALTID velkommen på havebesøg her hos os. Og du skal være hjertelig velkommen til også at blogge om den. Så må vi jo se, om haven her kan leve op til dine forventninger. Den er ved at være rimelig stor…….i fortsat vækst og under kontinuerlig udvikling. Jeg kan IKKE lade være. Haven er min legeplads.
Et par timers kørsel højst fra dit verdenshjørne til mit, det er jo ikke så galt, vel?
De kærligste hilsner fra TANTE GRØN
Hej Tante Grøn
Sikke et godt tilbud, mange tak for det !
Jeg skal i morgen skrotte min bil og så bliver det lidt svære at komme rundt.
Men måske til foråret? Så kan jeg se alle dine løgvækster :-)
Er også spændt på sat se din have i Dalby’s “Hemmelige Haver” :-)
Kære Jesper!
Du er meget velkommen til at komme og se løgvæksterne til foråret. Er efterhånden ved at være oppe på omkring 6000 forskellige løgvækster. Skal have lagt flere tulipanløg, da en haveforening har bedt om lov, til at komme og se vores løghave til maj. Og så skal der jo være lidt at kigge på. Der er efterhånden så stort og spændende et udvalg af tulipaner på markedet, at det er svært at vælge, synes jeg. Glæder mig til at se dig og tale lidt latin med dig til foråret:o)
Rigtig god weekend fra havenørden TANTE GRØN
Kære Jesper – sikke flotte græskar. Hvert år tænker jeg, at nu skal jeg også … Men det er desværre aldrig blevet til noget. Men næste år skal jeg …
… have små græskar i mit flammebed.
Hej Jesper
Du efterlyser opskrifter til græskar – prøv at se på min blog hvor jeg lige har lavet en fane med et par opskrifter – der finder du nederst en “lun græskar salat”. Den er supergod som tilbehør til kød eller som en vegetarret. Jeg har lavet den opskrift rigtig mange gange og husker ikke helt hvor jeg har den fra.
God appetit.
hilsen Berit fra Irishaven
Skær græskaret ud i både (maks 5cm på det bredeste sted), læg dem i en bradepande med lidt olivenolie i bunden og strø dem med salt. Bag dem i 20-40 minutter ved 150 grader til de er godt møre og gennembagte. Fjern skrællen og kom græskar-stykkerne i en skål og lad dem køle ned.
Tilsæt 2-3 piskede æg og 100-150g revet pecorino eller parmesan, og mos så græskarene sammen med det til det er en jævn masse. Smag til med alt og peber. Hæld det i et smurt, ovnfast fad og bag det ved 200 grader til toppen er sprød og gylden.
Det giver en let sødlig gratin med en sprød skorpe, og det smager fremragende med kraftige kødretter som en god bøf eller stef.